Niveauer for konkurrenceroere

Vil du ro på Bagsværd Sø, stiller vi krav om, at du deltager i min. tre kortbanekaproninger om året. Bådene fordeles hvert år i foråret efter ønsker og ambitionsniveau. På samme tid aftales der også, hvornår du har mulighed for træning på søen, som bruges af mange klubber.

Niveauer for konkurrenceroere i KVIK

Elitekaproer
Elitekaproerne ror i enten Kraftcenter København eller Danmarks Rocenter (DRC) regi. Elitekaproerne er roere, der enten har potentiale til at komme på landsholdet, el. som allerede er på landsholdet. Eliteroerne træner mindst 8-12 gange ugentligt.

Klubkaproere
Klubkaproerne deltager ved nationale og internationale kaproninger, er 18+ år og træner mindst 3 gange om ugen. Roerne modtager træning fra klubtræneren.

U23-roere
U23-roere er roere med ambitioner om, på sigt, at komme op på eliteniveau. U23-roere kan udtages til U23-landsholdet. Roere i U23-klassen har ofte roet i juniorklasserne, men en del begynder også deres karriere i U23 klassen. U23-roere ror enten i KVIK regi med klubtræner eller på holdbåde med andre klubber/kraftcentre og træner mindst 7-10 gange ugentligt.

Juniorkaproere
Juniorkaproere er i alderen 11 til 18 år. Juniorkaproere kan starte på det alderstrin, de ønsker. De fleste kommer fra KVIKs ungdomsafdeling. KVIKs juniorkaproere deltager i nationale og internationale kaproninger og kan udtages til U18 og U19-landsholdene. Træningen foregår i KVIK regi eller i samarbejde med andre klubber/kraftcentre på Bagsværd Sø. Juniorkaproere træner mellem 2-7 gange om ugen alt efter alder.

Veteranroere og masters
Veteran- og mastersroere er i alderen 27- +80 år. Træningen foregår på Bagsværd Sø. Træningskapacitet: 3-7 gange om ugen.

Vil du vide mere om kortbanekaproning, kan du læse mere her:

 

Er du i øvrigt nysgerrig på, hvad roning i KVIK ellers kan være, så klik dig videre via de forskellige links i den blå box.