Konkurrenceroning

Hvad er konkurrenceroning?

Konkurrenceroning er roning primært med fokus på konkurrencer over en distance på 2000 m. Det bliver også kaldt for kortbanekaproning

Vores konkurrenceroere, også kaldet kaproere, er i alderen fra 12 til langt over 70 år og på alle niveauer. Roerne kan, alt efter ambitionsniveau, træne 3-12 gange om ugen fra vores træningsbase på Gladsaxe Rostadion på Bagsværd Sø i sommerperioden. Om vinteren foregår indendørstræningen i klublokalerne i Svanemøllehavnen på Østerbro i bl.a. romaskiner og i styrketræningslokalet. Kaproerne har tilknyttet engagerede, fokuserede og dygtige trænere.

Vores elitekaproere deltager både ved nationale og internationale regattaer og stævner, som fx OL, VM, NM og DM. Vores juniorkaproere, klubkaproere og masterskaproere deltager ved nationale og internationale regattaer så som Sorø regattaen, Ratzeburg Regattaen i Tyskland, Copenhagen Harbour race og DM.

Vil du vide mere om konkurrenceroning, kan du læse mere her:

Vil du vide mere om konkurrenceroning, er du også velkommen til at kontakte kaproningschefen på kapudvalg@roforeningen.dk


Er du i øvrigt nysgerrig på, hvad roning i KVIK ellers kan være, så klik dig videre via de forskellige links i den blå box.