For 250,- kr får du lækker hjemmebrygget øl og en bid mad.
Du tænker “Håndbryg i en kælder” - det er noget med øl der står op af flasken når kapslen kommer af og mest smager af plastik og gær…
Men sådan behøver det ikke at være. Claus har brygget øl i mere end 25 år; har 7 medaljer fra DM i ølbrygning for amatører og har fulgt diplombryggeruddannelsen på Scandinavian School of Brewing. Og han underviser i ølbrygning; både for begyndere og for øvede.
Du kommer med andre ord til at smage topklasse håndbrygget øl på højde med det de bedste mikrobryggerier kan præstere.
Vi skal smage 8 forskellige øl. Bevares - ikke alle kommer til at synes lige godt om alle øl. For vores smagsløg og præferencer er forskellige samtidig med at det er sundt at blive udfordret en lille smule når man er vant til kun at vælge pilsner eller en Brown Ale hvis det skal være rigtig vildt. Omvendt bliver der med garanti noget du synes godt om; såfremt du holder af øl i det hele taget.
Tilmelding og betaling direkte til Inge M. T. Hansen via MobilePay på telefonnr. 23 72 76 32, senest d. 4 maj.
Se mere og tilmeld dig HER