Da vi nu er spærret inde i Svanemøllehavnen, flyttes de daglige roaktiviteter (Motion og Motion+) til Sandkaj i oktober.
På de faste rotidspunkter - mandag, onsdag og torsdag 17:00-20:00, samt lørdag og søndag 10:00-13:00 har disse aktiviter og derefter andre åbne ture prioritet til bådene på Sandkaj, og bådene kan derfor ikke reserveres til andre formål i disse (eller overlappende) tidsrum.
For de faste aktiviteter sættes tilmeldingsfristen til kl. 15:00 på hverdage og kl. 8:00 i weekenden. Hvis tilmeldingerne til de faste aktiviteter og andre åbne ture efter disse tidspunkter viser, at der vil være ledige både, kan disse benyttes til andre ture.
Der er på Sandkaj to 2’ere (Bjarke og Frigg) og to 4’ere (Brandi og Hoskiær) - alle glasfiberbåde. Dvs. at de mulige antal roere er 3, 5, 6, 8, 10, 11, 13 og 16.
Hvis der ikke er både nok, er det muligt at køre både fra KVIK til Sandkaj eller Svaneknoppen - og tilbage igen efterfølgende.