Fra sit grumsede dyb har Kong Neptun bemærket, at stanken af kaniner har bredt sig over det meste af Svanemøllens havn. Han har endvidere noteret sig, at for hver gang han stikker sit skælfyldte hoved op fra dybet, bliver stanken mere og mere ulidelig og at kilden til stanken kommer fra de mange kaniner, der ganske ubekymret boltrer sig i hans våde element.
Han har derfor ladet tilflyde Roforeningens bestyrelse, at han kl. 16.00 den 29. august anno 2026, med sit følge vil ankomme til Roforeningen KVIK.
Her vil kaninerne blive fremstillet for hans herlighed og de værste uhumskheder vil blive tvættet af. Da han i øvrigt har et godt forhold til Roforeningen KVIK, garanterer han, at det bliver en mild dåb.
Udøbte kaniner fra tidligere år indgår i hans program.
Kong Neptun ser i øvrigt gerne mange tilskuere.
Kaniner skal være indskrevet senest kl. 16.00, hos den til lejligheden udvalgte indskriver
Men gerne allerede på denne liste !
Hilsen
Kong Neptun Den Almægtige
Tilmelding til Ro og Gril efter dåben kan ske via dette link