Instruktion i kajak

Vores begynder-instruktionsforløb består af en intensiv fase i maj og juni, og en mere fleksibel fase fra juli til september.

Hvis du er interesseret i at starte til kajak i KVIK i 2024, er du velkommen til at kontakte kajakudvalget på mail kajak@roforeningen.dk.

Forløbet indeholder følgende obligatoriske elementer:

  • Info aften d. 9 april.  Her gennemgår vi instruktionsforløbet og forventningerne til deltagerne. 
  • Sæson startdag d. 27 april. I dag vasker, polerer og reparerer vi kajakkerne, så de er klar til den kommende sæson, mens vi også hygger os og snakker om årets planer.
  • Første instruktionsdag d. 26 maj
  • Perioden: maj - juni: 9 instruktionsgange mandage & torsdage, kl 17.30-20.00. Vi forventer, at I deltager mindst 7 - gerne alle 9 gange. Her øver vi ro-teknik, balance, makkerredninger og sikkerhedsøvelser. Vi ror kortere, men også længere ture på et par timer.
  • Frigivelse af kaniner d. 29 juni
  • Perioden: juli-september: 
    • Mandage kl. 17.30-20.00 vil der være fælles ture for alle kajakroere i foreningen. I denne periode vil I også få mulighed for at deltage i weekendture og kajakløb. 
    • Torsdage kl. 17.30-20.00 vil der være instruktion, hvor vi fortsat har fokus på at forbedre teknikken, balancen og træne sikkerhedsøvelserne. 
    • Der vil også være flere sociale begivenheder, herunder kanindåb- og fest. Her bliver alle nye roere og kajakroere døbt, og samtidig er det tradition, at de også står for at arrangere selve kanindåbsfesten.
  • Medio september: Afslutning på instruktionsforløbet og samtidigt dagen hvor I kan  få både IPP2-certifikat og kajakret, hvis I kan vise, at I kan ro-teknikken, balancen og sikkerhedsøvelserne. IPP (iPaddle Pass) -certificering er et sæt europæiske minimumstandarder for uddannelse af kajakroere. Efter prøven fejrer vi jeres succes med bobler og et grillarrangement.

Instruktionsforløbet kan virke intenst, men det er vigtigt at komme ofte på vandet for at vænne sig til kajakkerne og få styr på balancen. Det kan godt føles lidt hårdt for nogle, især i begyndelsen, men I vil alle være begejstrede over jeres udvikling, når I kigger tilbage over sæsonen.

Er du i øvrigt nysgerrig på, hvad kajakroning i KVIK ellers kan være, så klik dig videre via de forskellige links i den blå box.