© 2011-2024
KVIKs reglement
Roforeningen KVIKs reglement er et regelsæt for, hvilke rammer vores aktiviteter foregår under samt de rettigheder og pligter, du har som medlem af foreningen.
KVIKs reglement er opdelt i følgende emneområder:
§1. Roning i robåd
§2. Roning i kajak
§3. Klubhuset på Strandvænget
§4. Kommunikation til KVIKs medlemmer
§5. Ikrafttræden m.v.
§1. Roning i robåd
Stk. 1. Rosæsonen
Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning. Begge datoer fastlægges af bestyrelsen og bekendtgøres på hjemmesiden.
Stk. 2. Roområde
Det lokale roområde går nordpå langs kysten, højst 300 meter fra land, til og med Vedbæk. Østover kan farvandet langs Nordhavnen til Nordhavnstippen besejles. Svanemøllebugten kan passeres i en direkte linje mellem den ydre stensætning ved Tuborg havn og Kalkbrænderiløbet. Fra Sandkaj ind i Københavns Havn via Pramrenden mellem Trekroner Fort mod nord og Slusen mod syd. Bemærk, roning rundt om Nordhavnstippen og via Kronløbet kræver minimum en Styrmand B i båden (Se §1, stk. 15).
Ved roning til og fra Søndre Frihavn, Nordbassinet og Kronløbsbassinet benyttes Pramrenden i Østbassinets sydlige ende.
Ved roning i og omkring havne, som Københavns Havn, Tuborg Havn, Skovshoved Havn osv., skal de særlige regler for de enkelte havne altid overholdes. Ydermere skal der rettes særlig opmærksomhed mod særlige forhold i Københavns Havn.
Roning er forbudt i Kronløbet, Taarbæk Havn og Vedbæk Havn. Roning i Nyhavn er kun tilladt i tidsrum, hvor kanalrundfarterne ikke er aktive.
Sejlads i Frederiksholms Kanal er ensrettet, og indsejling skal ske fra den sydlige ende af kanalen.
Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. Læs mere under §1, stk. 8.
Stk. 3. Standerføring
Alle både, med mulighed herfor, skal på alle ture føre foreningens stander.
Stk. 4. Adgang
I rosæsonen er der adgang til roning i både af typerne inriggere, scullere, outriggere samt coastalbåde. For scullere, outriggere og coastalbåde gælder særlige forhold, jf. §1, stk. 6 og 7.
For at få adgang til robådene kræves det, at man er aktivt medlem og frigivet til roning. Ro-interesserede kan deltage i roinstruktion efter instruktionsudvalgets anvisninger. Roinstruktionen afsluttes med en frigivelses erklæring, der udstedes af en af instruktionsudvalget udpeget instruktør.
Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til bådene. Berusede og påvirkede personer har ingen adgang til bådene.
Tidligere medlemmer af KVIK og aktive roere fra andre danske – og udenlandske roklubber (gæsteroere), kan i selskab med et nuværende og aktivt medlem besøge KVIK 3 gange pr. år og benytte KVIKs både. Dette skal ske efter aftale med bestyrelsen. Gæsteroere ror på samme betingelser og efter samme regler som KVIKs egne medlemmer. Dog skal styrmænd fra andre danske roklubber godkendes af bestyrelsen, hvis de skal agere som styrmænd (Langtursstyrmænd fra andre klubber kan selvfølgelig agere som styrmænd i KVIK). Roning i KVIKs både ud over dette kræver et aktivt medlemskab i KVIK.
Stk. 5. Sikkerhed og ansvar
Gældende regler fra DFfR skal altid overholdes. Den enkelte roer skal til enhver tid kunne opfylde KVIKs krav til svømmefærdighed (400 m)
Enhver tur skal ledes af en styrmand, som overfor KVIK har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Styrmandsret gives, jf. §1, stk. 14-17. Er der i båden mere end en styrmand, har den, der indskrives som styrmand på rokort ansvaret og ledelsen. Styrmanden har lov til at lade en roer, der ikke er styrmand, tage roret, men styrmanden har stadig ansvaret og ledelsen selv.
Redningsveste, øsekar og bådshage skal medbringes i båden (se undtagelser for sculler og coastalbåde i §1, stk. 6 og 7). Bådene må ikke ros uden at være fuldt bemandet, og passagerer må ikke medtages. Badning fra bådene er forbudt. Både under reparation må ikke benyttes.
Der skal være en EU-type godkendt redningsvest til rådighed for hver person i båden. Det er den enkelte roers ret og ansvar at anvende redningsvesten på betryggende vis. Styrmanden kan til enhver tid forlange, at redningsveste skal tages på. Redningsveste må kun anvendes til deres egentlige formål og må således ikke fungere som siddeunderlag o.a.
Ved landgang skal bådene fortøjes eller opbevares på forsvarlig vis og kun efterlades uden opsyn hvis det er forsvarligt.
Efter mørkets frembrud skal båden føre en klart lysende lanterne med fast hvidt lys, der er synligt horisonten rundt. Hvis et hold kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten, overskrides væsentligt, skal der hurtigst muligt gives besked til bestyrelsen, ligesom evt. pårørende bør underrettes.
Efterlades en båd uden for KVIK’s område, har styrmanden pligt til at sørge for, at båden kommer hjem, så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning fra styrmanden om hændelsesforløbet skal ske til bestyrelsen.
Stk. 6. Særligt vedr. scullerret og scullerroning fra Svanemøllehavnen
Scullersæsonen starter når vandet er 10 grader, hvilket offentliggøres på foreningens hjemmeside. Scullersæsonen slutter, når vandet igen er under 10 grader eller senest ved standerstrygning. Scullerroning er forbudt i Københavns Havn. Ved officielle kaproninger i Københavns Havn er det dog tilladt at ro i sculler såfremt sikkerheden er i orden.
Scullerroere skal kunne svømme 600 meter. I stedet for en redningsvest kan en svømmevest medbringes. Indtil scullerret er opnået, må scullerroning kun foregå under instruktion af en instruktør med scullerret.
Scullerret kan tildeles af bestyrelsen. Når en roer har opnået styrmandsret A (se §1, stk. 14), har gennemført en kæntringsprøve i sculler og er bekendt med under hvilke vejrforhold scullerroning er forsvarlig fra Svanemøllehavnen. Scullerret giver ret til at gå ud i en sculler fra Svanemøllehavnen.
For scullerroning på Bagsværd sø gælder andre regler, se §1, stk. 11.
Stk. 7. Særligt vedr. Outrigger og Coastalroning
Outriggere (ikke scullere) må benyttes under samme regler som inriggere, dog skal det sikres at alle er bekendte med at ro med dobbeltårer eller båden skal indeholde en instruktør der kan instruere i roning med dobbeltårer.
Ved Costalroning skal samme reglement som ved outrigger materiel følges. Coastalroning kan dog gå ud til 600 meter fra kysten. Styrmanden træffer den endelig beslutning herom. Costalroere skal kunne svømme 600 meter. Coastalbåde medbringer kastelinje.
Roning i 1X og 2X coastalbåde kræver at roerne har erfaring og rutine i at ro med 2 årer. 1X og 2X coastalbåde må ikke benyttes ved roning i Københavns Havn. Ved officielle kaproninger i Københavns Havn er det dog tilladt at ro i disse bådtyper hvis klasserne indgår i løbet og sikkerheden er i orden.
Stk. 8. Langtursroning
Roning ud over det lokale roområde er langtursroning (særligt vedrørende DFfR langdistance kaproning og roning rundt om Nordhavnstippen se §1, stk 15). DFfR’s langtursreglement er altid gældende. Alle både på langtur skal have en langtursstyrmand (styrmand C – se §1, stk. 16) ombord. Der dispenseres kun for dette i exceptionelle tilfælde.
Alle både, med mulighed herfor, skal føre KVIKs stander og DFfR’s splitflag.
Alle både skal før turens start reserveres ved notering af deltagernes navne og medlemsnumre, turens mål samt tidspunkt for start og forventet hjemkomst.
Langture skal godkendes af bestyrelsen senest dagen før turen. Det er den ansvarlige langtursstyrmands ansvar at indhente en sådan godkendelse i tide. Bestyrelsen skal altid informeres hvis turen afbrydes uregelmæssigt, ændres eller der opstår andre problemer.
Langture der starter og slutter i KVIK samme dag, behøver dog ikke godkendes af bestyrelsen på forhånd, men de skal skrives behørigt ud og hjem på rokort. Hvis der sker væsentlige ændringer til turen, eller der opstår problemer skal bestyrelsen orienteres med det samme.
For langdistancekaproning og maratons behøver turen heller ikke godkendelse af bestyrelsen, men skal godkendes af det relevante udvalg.
Ved passage af slusen i Københavns Havn sydlige ende skal enten overbæringen eller selve slusen benyttes. Det er ikke tilladt at ro direkte igennem åbningerne ved stigbordene.
Stk. 9. Vinterroning
Vinterroning er defineret som roning fra standerstrygning til standerhejsning. Vinterroning foregå under særligt skærpede regler (i overensstemmelse med DFfRs vejledning for vinterroning), som beskrevet nedenfor.
Roere, der vil ro om vinteren, skal være fyldt 15 år og søge om vinterroret hos bestyrelsen. Vinterroret skal søges ved hver vintersæson og skal godkendes af bestyrelsen. Medlemmer der har fået godkendt vinterroret offentliggøres på hjemmesiden. Normalt stilles der også krav om at man har roet min. 250km i den indeværende sæson.
Ved vinterroning skal redningsvesten bæres under hele roturen. Vinterroning skal foregå i forsvarlig påklædning.
Roturen må tidligst startes en halv time efter solopgang og skal afsluttes senest en time før solnedgang. Der må ikke ros ud, hvis der er is eller grødis på vandet, hvis vejrudsigten varsler mere end 6 meter/sek i middelvind, eller hvis vejrforholdene gør det uforsvarligt. Det skal tilstræbes, at båden holdes så tæt på land, som det efter kyst- og farvandsforholdene er muligt.
Vinterroning må kun foregå i særlige udvalgte både, der er udpeget af bestyrelsen og materieludvalget. En liste med disse både opslås på hjemmesiden eller i bådhallen.
Stk. 10. Ungdomsroning
Al roning for unge i alderen 12 til 18 år anses som ungdomsroning. Rosæsonen for ungdomsroning starter når vandet er 10 grader og slutter igen når vandet er under 10 grader eller senest ved standerstrygning. Bestyrelsen eller ungdomsudvalget annoncer når vandet er 10 grader.
Det tilstræbes så vidt muligt, at hver båd bemandes med en uddannet styrmand. Under gunstige vejrforhold kan lederen tillade erfarne medlemmer at fungere som styrmand under forudsætning af, at bådene har en ledsagerbåd med uddannet styrmand. En uddannet styrmand må højst ledsage 2 både. Roning i Københavns Havn og tillægning ved faste broer er kun tilladt for både bemandet med uddannet styrmand.
Ungdomsroere skal kunne svømme 400 m og svømmeprøve aflægges i forbindelse med vintertræningen.
Skoleferieroning er roskole for unge i skolernes sommerferie. Roningen ledes af et medlem, der er godkendt af bestyrelsen. Skoleferieroning planlægges i samarbejde med ungdomsafdelingen.
Stk. 11. Roning på Bagsværd Sø
Kaproning på Bagsværd Sø ledes af kaproningschefen.
Efter aftale med kaproningschefen kan faciliteter og både på Bagsværd Rostadion benyttes.
Kaproningschefen tildeler både og anviser plads til både i bådhallen. Materiellet skal altid placeres i bådhallen efter roning.
Inden første rotur på Bagsværd Sø skal roeren have gennemgået reglerne for roning – herunder roretning, tilladte baner, gennemgang til Lyngby Sø, tillægning ved broer m.m.
Særlige regler for roning på Bagsværd Rostadion er gældende og kan rekvireres hos kaproningschefen.
Stk. 12. Roning fra Sandkaj
Medlemmer kan benytte både, der er henlagt til containeren på Sandkaj. Både skal bookes på hjemmesiden, inden disse benyttes. Både fra Strandvænget kan transporteres på bådvogne fra Strandvænget til Sandkaj og retur.
Stk. 13. Langdistance, SPP, Svanemøllematchen og andre konkurrencer
Deltagere i overnævnte aktiviteter kan booke både, de ønsker at anvende i god tid på hjemmesiden. Er både booket, har bookeren førsteret til materiellet.
Stk. 14. Styrmandsret A (kort)
Bestyrelsen udpeger en eller flere ansvarlige medlemmer til at afholde (Kortturs)styrmandskursus samt styrmandsprøve. Disse personer kan på vegne af bestyrelsen også godkende den endelige styrmandsret.
Styrmandsret A giver mulighed for at styre i det lokale roområde, jf. §1, stk. 2.
I forbindelse med roture i det daglige roområde har styrmanden pligt til:
Stk. 15. Styrmandsret B (langdistancekaproning)
Bestyrelsen kan tildele medlemmer styrmandsret B hvis de har bestået DFfRs Langtursstyrmandskursus. Styrmandsret B kan alene anvendes til deltagelse i DFfR’s langdistancekaproninger og Coastalkaproninger.
Styrmandsret B giver dog også lov til at passere Nordhavnstippen og ro via Kronløbet til Københavns Havn, hvor de særlige regler i Havnereglementet for dette løb skal overholdes.
For at komme i betragtning til styrmandsret B skal man have deltaget i flere langdistancekaproninger. Styrmanden indstilles til bestyrelsen af en allerede frigivet styrmand med styrmandsret B eller C. Den endelige styrmandsret tildeles af bestyrelsen.
Stk. 16. Styrmandsret C (lang)
Langtursstyrmandsret også kaldet Styrmandsret C kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt langtursstyrmandskursus (normalt DFfRs Langtursstyrmandskursus).
For at komme i betragtning til styrmandsret C (lang) skal roeren:
Langtursstyrmanden indstilles til bestyrelsen af en allerede frigivet styrmand med styrmandsret C. Den endelig langtursstyrmandsret tildeles af bestyrelsen.
Styrmandsret C giver mulighed for at styre uden for det lokale roområde i henhold til DFfR’s langtursreglement. Langtyrsstyrmænd er omfattet af de samme pligter som korttursstyrmænd omtalt i §1, stk. 14.
Stk. 17. Særlige forhold vedrørende styrmandsrettigheder
Frigivne roere kan af en instruktør eller et medlem af bestyrelsen, indstilles til ’mini-styrmand’, som gælder for den tur ”mini-styrmandsretten” tildeles. Mini-styrmandsrettigheder kan tildeles, hvis der er en instruktør eller et bestyrelsesmedlem tilstede og hvis vejrforholdene er gunstige. Mini-styrmand må kun være på vandet mellem solopgang og solnedgang. Mini-styrmanden må kun føre båd fra KVIK langs kysten til Skovshoved og må ikke gå i land nogen steder.
Kort- og langtursstyrmænd, der har erhvervet deres rettigheder i en anden roklub, kan af bestyrelsen tildeles tilsvarende rettigheder i KVIK. Bestyrelsen kan kræve, at yderligere forhold skal være opfyldt, som fx at have roet et minimum antal kilometer i KVIKs roområde eller godkendelse fra andre erfarne styrmænd i KVIK.
§2. Roning i kajak
Stk. 1. Kajaksæsonen
Kajaksæsonen starter når vandet er 10 grader, hvilket annonceres af kajakudvalget på KVIKs hjemmeside. Kajaksæsonen slutter når vandet igen når under 10 grader eller ved standerstrygning, hvad end der sker først. Kajaksæsonens afslutning annonceres ligeledes af kajakudvalget på KVIKs hjemmeside. Kajakroning udenfor den ovennævnte periode betragtes som vinterroning og er omfattet af §2, stk. 6.
Stk. 2. Roområde
Det lokale roområde går nordpå langs kysten, højst 300 meter fra land, til og med Vedbæk havn. Østover kan farvandet langs Nordhaven til Nordhavnstippen besejles. Fra Sandkaj sydpå ind i Københavns Havn til Slusen betragtes også som del af det lokale roområde. Farvandet fra Nordhavnstippen via Kronløbet og videre ind i Københavns indre havn kan besejles under gunstige vejrforhold og med en erfaren besætning.
Ved roning i og omkring havne, som Københavns Havn, Tuborg Havn, Skovshoved Havn osv., skal de særlige regler for de enkelte havne altid overholdes. Ydermere opfordres der til at være særlig opmærksom på andre både og særlige forhold, fx i Københavns Havn.
Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. Læs mere under §2, stk. 5.
Stk. 3. Adgang
For at få adgang til kajakkerne kræves, at man er under instruktion eller er aktivt medlem og frigivet til kajakroning. Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til kajakkerne. Berusede og påvirkede personer har ingen adgang til kajakkerne. Kajakudvalget fastsætter regler for hvilke kajakker der kan benyttes hvornår og hvilke kajakker der er reserveret til fx instruktion, løbe eller langture.
For at deltage i kajakroning skal man have gennemført kajakinstruktion som anvist af kajakudvalget. Kajakudvalget udvælger selv, hvem der kan deltage i kajakinstruktion.
Kajakroere fra andre klubber kan opnå mulighed for at ro kajak i KVIK uden at deltage i kajakinstruktionen efter dispensation fra kajakudvalget.
Stk. 4. Sikkerhed og ansvar
Roning i kajakker i KVIK-regi er omfattet af myndighedernes regler (Søfartsregler) samt Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF)’s sikkerhedsbestemmelser. Dette reglement skal således ses som supplerende sikkerhedsbestemmelser til DKF’s sikkerhedsbestemmelser.
Alle kajakroere skal medbringe en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest i kajakken. Vesten skal bæres af: børn og unge under 14 år hele året, ikke-frigivne roere hele året, samt alle kajakroere i vinterhalvåret, det vil sige fra 1. oktober til og med 30. april. Hvis en kajakroer ikke bærer svømmevesten, skal vedkommende altid være i stand til at tage den på hvis nødvendigt.
Alle kajakroere skal medbringe et øsekar i kajakken, Surfski er undtaget herfor
Enhver tur skal ledes af et medlem med kajakret eller en kajakinstruktør, som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Kajakret tildeles jf. §2, stk. 7.
Det påhviler den enkelte kajakroer at sikre sig, at vedkommende til enhver tid kan opfylde KVIKs krav til svømmefærdighed for kajak (600 m).
Ved landgang skal kajakkerne opbevares på forsvarlig vis og kun efterlades uden opsyn hvis det er forsvarligt.
Kajakroning efter mørkets frembrud er ikke tilladt.
Hvis et hold kajakroere kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten overskrides væsentligt, skal der hurtigst muligt gives besked til bestyrelsen eller kajakudvalget, ligesom evt. pårørende bør underrettes.
Efterlades en kajak udenfor KVIKs område, har kajakroeren pligt til at sørge for at kajakken kommer hjem, så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til kajakudvalget.
Medlemmer har pligt til at skrive kajakken ud i udskrivningssystemet på den opstillede computer i bådhallen forud for enhver kajaktur. Kajakken skal udskrives i eget medlemsnummer.
Medlemmer, der endnu ikke har opnået kajakret, skal have udskrivningen godkendt af den for turen ansvarlige med kajakret eller instruktør.
Kajakroere har ansvar for at kajakken leveres tilbage i samme stand som da kajakken blev taget i brug, dvs. også rengjort og aftørret.
Stk. 5. Langture
Kajakroning udenfor det lokale roområde er langtursroning. Dette gælder også deltagelse i kajakløb.
Kun frigivne kajakroere kan deltage i langture.
Langture skal godkendes af kajakudvalget.
Hvis kajakkerne transporteres med bil, skal det sikres at de er forsvarlig fastspændt, uden at de tager skade herved.
Stk. 6. Vinterroning
Vinterroning er defineret i §2, stk. 1. Vinterroning foregå efter særligt skærpede regler og med fokus på sikkerhed. Ved vinterroning i surfski se §2, stk. 8.
For at deltage i vinterroning skal medlemmer søge kajakchefen om vinterret. Kun medlemmer med kajakret kan tildeles vinterret. Som udgangspunkt skal man have roet minimum 300km i kajak i den indeværende sæson, men tildeling er en individuel vurdering af kajakchefen. Vinterret skal generhverves hvert år.
For vinterroning i kajak gælder følgende:
Stk. 7. Frigivelse og kajakret
Efter deltagelse i et kajakinstruktionsforløb kan medlemmer opnå frigivelse i kajak. Frigivelse kan kun tildeles af kajakinstruktører. Kajakinstruktionsforløbet fastsættes af kajakudvalget, jf. §2, stk. 3. Som frigivet kajakroer kan man tage med på kajakture, der ikke er ledet af en kajakinstruktør (turen skal stadig være ledet af en med kajakret). For rettigheder I surfski, se §2, stk. 8.
For at opnå kajakret skal man opfylde en række skærpede krav, fastsat af kajakudvalget. Kajakret kan kun tildeles af en kajakinstruktør eller kajakudvalget. De skærpede krav skal som minimum indeholde krav om:
Som medlem med kajakret kan man tage på kajakture alene eller lede ture med andre frigivne medlemmer i det lokale roområde.
Medlemmer fra andre klubber, der har opnået frigivelse eller kajakret fra deres klub eller personer, der har minimum IPP2-bevis kan tildeles frigivelse eller kajakret i KVIK af kajakudvalget.
Træningslokalet og robassinet må kun benyttes af aktive medlemmer. Reservation kan foretages efter aftale med bestyrelsen. Organiseret aktiviteter i vintersæsonen har fortrinsret til motionsrum, ergometerrum samt Øresundssalen. Aktiviteterne meddeles på hjemmesiden.
Nøglebrik til KVIK kan mod administrationsgebyr udleveres til aktive medlemmer.
Biler, knallerter, cykler m.v. må ikke forefindes på bådepladsen eller i huset. Det er dog tilladt medlemmer, der er på langtur med overnatning, at lade deres cykler stå i bådhallen eller i værkstedet under turens forløb.
Medlemmer har pligt til at sørge for lukning af porte, når man er den sidste der forlader huset. Hoveddøren skal holdes lukket normalt.
Det påhviler alle medlemmer at deltage i foreningens drift, herunder at påtage sig opgaver mht. rengøring og vedligeholdelse af materiellet, huset m.v.
Stk. 2. Skabe og ejendele
Medlemmer kan disponere over et skab i et af omklædningsrummene, hvis man betaler et fastlagt årligt gebyr. Skabe skal være forsynet med hængelås og navneskilt. Medlemmerne skal selv holde deres skabe rene. Ved udmeldelse eller eksklusion Bestyrelsen har til enhver tid ret til at åbne og tømme et skab, hvis vedkommende er udmeldt, ekskluderet eller er i restance. Bestyrelsen kan endvidere ved meddelelse på hjemmesiden forlange skabene tømt.
Foreningen påtager sig intet ansvar for medlemmernes ejendele.
§4. Kommunikation til KVIKs medlemmer
Alle medlemmer kan blive optaget på KVIKs officielle Facebook sider ”KVIK (medlemmer)” (lukket gruppe) og ”Roforeningen KVIK” (åben). Derudover kan der oprettes ad hoc grupper der dækker andre aktiviteter. Organisering af aktiviteter, der udgår fra KVIK eller benytter KVIKs materiel eller bygninger skal altid kommunikeres på www.roforeningen.dk. Facebook-sider kan kun være supplerende hertil.
Bestyrelsen kan dog give dispensation til at mindre afdelinger, som Ungdomsroning og Kaproning, kan organiseres uden om hjemmesiden, fx via Facebook.
Bestyrelsen (eller kommunikationsudvalget på vegne af bestyrelsen) administrerer de officielle Facebook-sider og kan fjerne (blokere) personer herfra.
§5. Ikrafttræden m.v.
Stk. 1. Ikrafttræden
Nærværende reglement er vedtaget af foreningens bestyrelse den 08.04.2024 - og er gældende fra denne dato.
Stk. 2. Dispensation
Bestyrelsen kan dispensere fra reglementet.
Stk. 3. Overtrædelse
Overtrædelse af reglementet behandles i overensstemmelse med foreningens lov. Ukendskab til reglementet fritager ikke for ansvar.
© 2011-2024