roklub københavn
 





Roforeningen KVIK
Strandvænget 53
2100 København Ø

Tlf: 39 20 45 90

info@roforeningen.dk

Tak for valget som ny formand

Del

Dato: 6/3-2010

Efter generalforsamlingen den 24. februar 2010 siger undertegnede tak for valget til formand.

 

Efter min tiltræden føler jeg det naturligt at fremkomme med lidt visionære meninger til, hvorledes jeg håber at arbejdet i KVIKs bestyrelse og for vore mange medlemmer, med forskellige rointeresser, vil finde sted:

 

Vi skal primært behandle andre mennesker, som vi gerne vil have, de behandler os.

 

Ved tidligere møder i bestyrelsen og med ’Team Copenhagens’ uddannelsesafdeling har vi sammensat nogle værdibegreber, vi vil have som fundament, i det at være ”KVIKKER”.

 

1.  Roning for alle   -   At alle har mulighed for at dyrke roning efter egne ønsker,  evner og

     ambitioner.

 

2.  Engagement   -   Medlemmernes aktive deltagelse i rosporten og i frivilligt arbejde er en forud-

     sætning for KVIK’s eksistens og udvikling.             

 

3.  Udvikling   -   En stadig tilgang af idéer og en mulighed for at realisere disse, på personligt,      

     sportsligt og foreningsmæssigt plan.

 

4.  Respekt   -   Accept af hinandens forskelligheder som mennesker og roere.

 

5.  Socialt fællesskab   -   Samvær omkring fælles aktiviteter.

 

(Levereglerne for disse 5 værdisæt er beskrevet nærmere på vor hjemmeside).

 

Egentlig kan det sikkert bedst udtrykkes ved, at ordet ”Vi” i stedet for ”Jeg” skal være fundamentet for løsningen af de opgaver, som vi alle ved, skal løses i fællesskab, såfremt alle skal have mest ud af, at være medlem i KVIK.

 

Når det er sagt, er det mit håb, at ordet ”Vi” og et godt samarbejde vil være ”synonymet” for os i 2010-erne.

 

KVIK skal fortsat være roforeningen, der vil støtte unge juniorroere og elite-kaproere, der vil lægge en seriøs træningsindsats for dagen med mulighederne for at fortsætte tidligere flotte resultater på regattabanerne  -  men også, at vi skal sikre, at der er spændende tilbud til vore mange motions- roere, langdistancekaproere og kajakroere, der skal have optimale muligheder for at få indfriet de ønsker, der var baggrunden for, at de valgte KVIK som stedet for at opleve glæderne ved roning på Øresund eller ved roture på udenlandske floder og søer. 

 

Ud fra de muligheder der er givet i budgettet, som blev godkendt ved generalforsamlingen, vil vi i  bestyrelsen gøre vort bedste for at opfylde disse ønsker.

 

Vi ses ved standerhejsningen den 27. marts, hvor isen forhåbentlig har forladt vore rofarvande.

 

God rosæson 2010.

 

Jørgen Nielsen.



Indtastet af: Birthe Kyhn (K063)

Tilbage til oversigt


NYHEDER



KOMMENDE ARRANGEMENTER

10/9-2010 kl. 12:30
  • Tour-de-Gudenå (kajak)
          Tilmeld dig her
  • 11/9-2010
  • Kanin-langtur
          Tilmeld dig her
  • 19/9-2010
  • Kajak-Kanintur til Mølleåen
          Tilmeld dig her
  • 22/9-2010 kl. 18:00
  • UPDATE - KVIKs fødselsdag, USIA-match og medlemsmøde
          Tilmeld dig her
  • 25/9-2010
  • Mølleåens Blå-Bånd (kajak)
          Tilmeld dig her