Værdier - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Værdier

Roforeningen KVIK har eksisteret siden 1866 og er derfor en gammel klub med mange traditioner og værdier. Værdierne har i det meste af klubbens levetid været uskrevne – blot værdier, som vi levede ud fra.

I efteråret 2006 besluttede vi at få disse værdier identificeret og skrevet ned. Det gjorde vi bl.a. ved sammen at diskutere, hvilke værdier, der var vigtige for os og som ville have betydning for os i fremtiden.

Resultatet af dette arbejde blev de fem værdier: roning for alle, engagement, udvikling, respekt og socialt fællesskab.

Neden for kan du læse mere om de enkelte værdier, dvs. hvad vi forstår ved dem, og hvordan vi søger at leve efter dem.

RONING FOR ALLE

Ved roning for alle forstår vi, at alle har mulighed for at dyrke roning efter egne ønsker, evner og ambitioner.

Ramme 1:
Roforeningen KVIK optager alle i overensstemmelse med Dansk Forening for Rosports (DFfR) og Dansk Kano og Kajak forbunds regler.
Ramme 2:
Roforeningen KVIK tilbyder mange former for roning på alle niveauer.
Ramme 3:
Roforeningen KVIKs engagement og formål er at udbrede og udvikle rosportens mange facetter.

ENGAGEMENT

Ved engagement forstår vi medlemmernes aktive deltagelse i sporten og i frivilligt arbejde er en forudsætning for KVIKs eksistens og udvikling.

Ramme 1:
Vi opstiller sammen synlige mål og rammer for medlemmernes ambitioner, uanset om det er roning på elite- eller motionsplan.
Leveregel 1:
Vi tager medansvar og arbejder for foreningen, gennem deltagelse i foreningsarrangementer og det praktiske arbejde.
Leveregel 2:
Vi værner om det frivillige arbejde.
Leveregel 3:
Vi vedligeholder og fornyer foreningens materiel.

UDVIKLING

Ved udvikling forstår vi en stadig tilgang af ideer og en mulighed for at realisere disse, på personligt, sportsligt og foreningsmæssigt plan.

Leveregel 1:
Vi deler vores viden og kunnen med hinanden.
Leveregel 2:
Vi afprøver og dyrker nye former for rosport, så foreningens aktiviteter og tilbud afspejler medlemmernes ønsker.

RESPEKT

Ved respekt forstår vi accept af hinandens forskelligheder som mennesker og roere.

Leveregel 1:
Vi holder en god omgangstone.
Leveregel 2:
Vi anerkender enhvers indsats for KVIK på vand og land.
Leveregel 3:
Vi udviser tolerance overfor hinandens forskelligheder.
Leveregel 4:
Vi respekter den enkeltes valg af aktiviteter.

SOCIALT FÆLLESSKAB

Ved socialt fællesskab forstår vi samvær omkring fælles aktiviteter.

Leveregel 1:
Til fællesskabet yder vi såvel som nyder.
Leveregel 2:
Vi har muligheder for at deltage i samtlige aktiviteter.
Leveregel 3:
Vi påvirker de udbudte aktiviteter gennem vores engagement.
Leveregel 4:
Vi bestemmer selv hvilke aktiviteter vi ønsker at deltage i.