Referat fra KV’s generalforsamling, 12. feb. 2017 - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Referat fra KV’s generalforsamling, 12. feb. 2017

Udgivet d.

Her neden for kan du læse referatet fra KV’s generalforsamling. Nederst på siden kan du også hente referatet i pdf-format.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent. Jørgen Nielsen blev valgt, og han konstaterede at forsamlingen var arbejdsdygtig.
  2. Bestyrelsens beretning: Formand Henrik Dencker startede med at meddele at 3 medlemmer var afgået ved døden:
    Kjeld Christiansen
    Keld Walsted
    Johnny Petersen
    Og vi mindedes dem med et øjebliks stilhed.
    Kasserer John Mac Larsen oplyste, at vi nu er 74 medlemmer efter 10 nye indmeldelser.
    Ved årets standerhejsning døbte John Mac Larsen en coastel 4’er med årer, en jubilæumsgave fra KV.
    Kviks 150 års jubilæum blev afholdt d. 24. september med en reception om formiddagen, hvor KV donerede jubilæums-øl. Ideen kom fra Keld Walsted og formand Henrik Dencker lykkedes med 4 sponsorater på i alt 8000,-, til dækning af udgifterne til i alt 32 kasser á 30 stk.
    Nyt logo til bl.a. brevpapir og jubel-øl blev tegnet af Rolf Unneland (medlem af KV). Brevpapiret skal bruges til at sende lykønsknings brev til KV’er ved runde/halvrunde fødselsdage for at fastholde kontakten.
    Efter diskussion med KVIKs bestyrelse er det nu aftalt at det er omkostningsfrit at benytte KVIKs lokaler til mindesamvær, hvilket ikke endnu fremgår af fanebladet ”På land” – ”Leje af lokaler.
    Arrangementer:
    Julefrokosten 2016 blev tilrettet så der både var sild og ost udover den planlagte oksesteg med flødekartofler. Risalamande kom fra Annete og Hans Erik Andersen, som har tilbudt at stå for julefrokosten 2017!
    Også i år blev der pudset pokaler.
    Tilbud: Roklubben GEFION tilbyder deltagelse i keglespil d. 4. marts 2017, startende med brunch kl. 11.
    KV’s bestyrelse er nu begyndt at anvende KVIK’s hjemmeside til bl.a. månedens KV’er. Der udgives jo ikke et blad for tiden.
    KV er nu i gang med at renovere det tidligere værksted til opholdsrum som erstatning for kælderrummet, der skal rydes til andet formål.
    Ingen kommentarer til formandens beretning, som herefter blev godkendt.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab: Det blev vedtaget.
    John Mac Larsen vil forsøge at nedsætte porto udgiften ved at sende så meget som muligt pr. e-mail.
  4. Fastsættelse af kontingent. Det blev forslået at fortsætte med min. 200,- kr. pr. år.
  5. Indkommende forslag: Der var ingen.
  6. Disposition over midlerne. Henrik Dencker delte et budget til renovering af det tidligere værksted ud. Efter 10 min. pause forklarede han, at formålet var at få et pænt rum til erstatning for kælderrummet og at undgå, at det ville blive til et rode-rum.
    KVIK’s bestyrelse har godkendt initiativet.
    Det totale beløb er godt 30.000,- kr. Arbejdet bliver udført af KV’er mandag og onsdag formiddag, dog ikke el – og VVS arbejdet.
    Henrik Dencker ønskede så at få godkendt budgettet her ved generalforsamlingen.
    Kommentarer til forslaget:
    Renate Nielsen: God ide og der er penge nok. Foreslog at spørge KVIK’s bestyrelse om de ville støtte med penge evt. til el og VVS (godt 10.000,- kr).
    Henrik Dencker: om KVIK betaler eller KV anvender penge vil i sidste ende give samme resultat. Regningen for El og VVS bliver stilet til KVIK så de kan indgå i regnskabet og herved give en refundering på 70% for vedligeholdelse af klublokaler.
    Ingen stemte imod budgettet til renoveringen.
    Andre kommentarer:
    Joan Nilsson foreslog, at KV gav en hjertestarter til KVIK. Prisen er ca. 18.000,- kr. for en hjertestarter, så det må vente til der kommer overskud igen i KV.
  7. Valg af bestyrelse: Henrik Dencker vil gerne fortsætte som formand og John Mac Larsen som kasserer.
    I bestyrelsen forsætter også Erik Ravn og Janne Rose Nielsen. Der var et ønske om et 5. bestyrelses medlem og her blev Helmuth Jäger foreslået og valgt.
    Suppleant: Annie Seidenberg
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant: Joan Nilsson og Renate Nielsen valgtes som revisorer og Jytte Nielsen som suppleant.
  9. Eventuelt:
    Bjørn Hasløv fortalte, at By og Havn var positiv overfor en kanal fra Nordhavn til Københavns Havn og John Ørsted fortalte om, hvordan man havde løst det ved Køge havn.
    Til sidst tilbød Jørgen Nielsen at gå videre med at spørge By og Havn om, hvordan det går med planerne.
    Formanden takkede den siddende bestyrelse og dirigenten og afsluttede med et 4 foldigt hurra for KV og KVIK.
    Mødet sluttede kl. ca. 13 og endte med spisning og hyggeligt samvær.

Referent: Steen Andersen

KV-formand: Henrik Dencker dirigent: Jørgen Nielsen

Referat fra KV’s generalforsamling i pdf-format (pdf) – kan kun hentes, hvis du er logget ind.