Reglement for roforeningen ”KVIK”

§1 Roning

1. Rosæsonen:

Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning.

2. Roområde:

Det lokale roområde går langs kysten fra slusen i Sydhavnen til Vedbæk havn inklusiv.
I Københavns havn - herunder de militære områder - skal særlig rute følges. Ruten er angivet ved opslag i bådhallen. Særlig agtpågivenhed skal udvises i havnen. På Holmens område er det ikke tilladt at gå i land.
Roning er forbudt i følgende områder: Frihavnen, Nyhavn, Kalkbrænderihavnen, den nordlige del af Svanemøllehavnen, Hellerup havn, Tuborg havn og Tårbæk havn.
Roning ud over det lokale roområde er langturs roning, se herom i paragraf 2.

3. Flagføring:

Alle inriggere skal på alle ture føre foreningens stander.

4. Adgang:

I rosæsonen er der adgang til roning i både af typerne inriggere, outriggere (herunder scullere) samt kajakker. For outriggere og kajakker gælder særlige forhold jf. paragraf 1 stk. 8. For at få adgang til bådene kræves, at man er under instruktion eller er aktivt medlem, frigivet til roning. Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til bådene. Berusede personer har ingen adgang til bådene.
Aktive roere fra andre danske roklubber, der efter aftale med Bådhalsvagt eller bestyrelsen benytter foreningens både, ror på samme betingelser og efter samme regler som foreningens egne medlemmer. Dog skal styrmænd fra andre danske roklubber have erhvervet DFfR’s Langtursstyrmandsbevis.

5. Instruktion:

Rointeresserede kan deltage i roinstruktion efter instruktionschefens anvisninger. Roinstruktionen afsluttes med en frigivelses erklæring, der udstedes af en af instruktionschefen udpeget instruktør.

6. Bådhalsvagt:

På faste åbningstider tilstræber bestyrelsen, at der er en Bådhalsvagt til stede i bådhallen. Roningen foregår under ledelse og opsyn af Bådhalsvagten, hvis bestemmelser med hensyn til såvel roning som materiellet skal efterkommes.

7. Sikkerhed:

Gældende regler for DFfR og DKF skal altid overholdes.
Det påhviler den enkelte roer at sikre sig, at vedkommende til enhver tid kan opfylde foreningens krav til svømmefærdighed. Redningsveste, øsekar og bådshage skal medbringes i båden. Bådene må ikke ros uden at være fuldt bemandet, og passagerer må ikke medtages. Badning fra bådene er forbudt. Sejlføring i bådene er forbudt. Både under reparation må ikke benyttes.
Der skal være en af DFfR godkendt redningsvest til rådighed for hver af roholdets deltagere. Det er den enkelte roers ret og ansvar at anvende redningsvesten på betryggende vis. Styrmanden kan til enhver tid forlange, at redningsveste skal iføres. Redningsveste må kun anvendes til dets egentlige formål og må således ikke fungere som siddeunderlag o.a.
I Københavns havn må bådene ikke efterlades uden opsyn.
Efter mørkets frembrud skal bådene føre en klart lysende lanterne med fast hvidt lys, synligt horisonten rundt. Hvis et hold kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten overskrides væsentligt, skal der hurtigst muligt gives besked til Bådhalsvagten, ligesom evt. pårørende bør underrettes.
Efterlades en båd uden for foreningens område, har holdet pligt til at sørge for at båden kommer hjem, så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til Bådhalsvagten eller et medlem af bestyrelsen.

8. Outriggerroning:

Scullersæsonen fastsættes af bestyrelsen og offentliggøres ved opslag i bådhallen. Indtil scullerret er opnået, må scullerroning kun foregå under instruktion af en scullerinstruktør.
Scullerroning er forbudt i Københavns havn. Outriggere excl. scullere, må kun benyttes efter aftale med Bådhalsvagten eller et medlem af bestyrelsen. Redningsvest eller svømmevest skal medbringes.

9. Kajakroning:

Kajaksæsonen fastsættes af bestyrelsen og offentliggøres ved opslag i bådhallen. Indtil kajakret er opnået, må kajakroning kun foregå under instruktion af en kajakinstruktør.
Kajakroere skal medbringe øsekar. Svømmevest skal medbringes og bæres efter DKF’s reglement.

10. Vinterroning:

Vinterroning er defineret som roning fra standerstrygning til standerhejsning. Vinterroning skal foregå efter særlige retningslinier fastlagt af bestyrelsen. Retningslinierne skal være bekendtgjort ved opslag i bådhallen. Reglementets bestemmelser er som minimum gældende. Roere, der vil ro om vinteren, skal søge om vinter-roret.
Fiberbådene kan bruges i denne periode, hvis de ikke er under klargøring/reparation.
Bestyrelsen bestemmer hvilke andre både, der kan benyttes.

11. Skoleferieroning:

Skoleferieroning er defineret som roning arrangeret for unge i skolernes sommerferie. Roningen ledes af en af bestyrelsen godkendt leder, der har beføjelser som Bådhalsvagt.
Det tilstræbes, at hver båd bemandes med en uddannet styrmand. Under gunstige vejrforhold kan lederen tillade erfarne medlemmer at fungere som styrmand under forudsætning af, at bådene har en ledsagerbåd med uddannet styrmand. En uddannet styrmand må højst ledsage 2 både. Roning i Københavns havn og tillægning ved faste broer er kun tilladt både bemandet med uddannet styrmand.

12. Roning på Bagsværd sø:

Efter aftale med Kaproningschefen kan faciliteter og både på Bagsværd Rostadion benyttes. Særlige regler for roning på Bagsværd Rostadion er ikke omfattet af nærværende reglement.

§ 2 Langtursroning

1. Reglement:

Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. DFfR’s langtursreglement er gældende.

2. Flagføring:

Inriggere skal på alle ture føre foreningens stander og DFfR’s splitflag.

3. Reservation:

Robåde og kajakker til langtur, herunder foreningens udstationerede både, skal før turens start reserveres ved notering i langtursjournalen af deltagernes navne og medlemsnumre, turens mål samt tidspunkt for start og forventet hjemkomst. Langtursrochefen, i dennes fravær bestyrelsen) tildeler derpå både, udstyr m.v. under forudsætning af, at hold og tur kan godkendes.

4. Særlige forhold:

Kajakker på langtur skal være bemandet med en langtursstyrmand. Alternativt kan roere med kajakret være i følge med båd bemandet med en langtursstyrmand. Der må højst være 3 kajakker ifølge en båd med langtursstyrmand.

§ 3 Styrmands-rettigheder

1. Mini-styrmand:

Frigivne roere kan af en instruktør eller et medlem af bestyrelsen, indstilles til ’mini-styrmand’, som gælder for den aften ”mini-styrmandsretten” tildeles.
Mini-styrmandsrettigheder kan tildeles, hvis der er instruktør eller et bestyrelsesmedlem tilstede og hvis vejrforholdene er gunstige.
Mini-styrmand må kun være på vandelt mellem solopgang og solnedgang. Og mini-styrmanden må kun føre båd fra KVIK langs kysten til Skovshoved (rundt om bananen) og må ikke gå i land nogen steder.

2. Styrmandsret:

Styrmandsret kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt styrmandskursus. Styrmandsretten giver mulighed for at styre i det lokale roområde.

3. Langtursstyrmandsret:

Langtursstyrmandsret kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt langtursstyrmandskursus og derefter arrangeret en langtur, hvor langtursstyrmanden frigives af en allerede frigivet langtursstyrmand.
For at blive indstillet til langtursstyrmandsret skal man have deltaget i 1 langtur på mindst en uge samt 3 langture med overnatning eller 5 langture med overnatning.
Langtursstyrmandsretten giver mulighed for at styre udenfor det lokale roområde i henhold til DFfR’s langtursreglement.
Langdistancestyrmandsret kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt langtursstyrmandskursus. Langdistancestyrmandsret kan alene anvendes til deltagelse i DFfR’s langdistancekaproninger.

4. Styrmand fra anden klub:

Lokal og langtursstyrmænd der har erhvervet deres rettigheder i en anden klub ligestilles med det samme med en ’mini-styrmand’, Efter en tur i Københavns havn, hvor KVIKs rofarvand og roreglement gennemgås af en instruktør, ligestilles han med lokal eller langtursstyrmand i KVIK.

5. Sculler-ret:

Sculler-ret kan af en scullerinstruktør i samråd med instruktionschefen tildeles medlemmer, hvis de har modtaget scullerinstruktion med kæntringsprøve, samt aflagt 600 meters svømmeprøve
Sculler-ret A: Kan tildeles ’mini-styrmand’. Sculler-ret A må kun gå på vandet sammen med 1 eller flere andre, hvoraf mindst én har Sculler-ret B. Sculler-ret A roere skal medbringe svømmevest
Sculler-ret B : kan tildeles styrmand eller langtursstyrmand. Sculler-ret B giver lov til at gå på vandet alene. Sculler-ret B roere skal medbringe svømmevest.

6. Kajak-ret:

Kajak-ret kan af en kajakinstruktør i samråd med kajakchefen tildeles et medlem, der har modtaget kajakinstruktion, herunder kæntringsøvelser, og har aflagt 600 meter svømmeprøve.
Kajak-ret A: kan tildeles ’mini-styrmand’. Kajak-ret A roere må kun gå på vandet sammen med 1 eller flere andre, hvoraf mindst én har Kajak-ret B.
Kajak-ret B: kan tildeles styrmand eller langtursstyrmand. Kajak-ret B giver lov til at gå på vandet alene.

§ 4 Styrmandens ansvar og Pligter

1. Ansvar:

Enhver tur skal ledes af en styrmand, som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling.
Er der på holdet mere end en styrmand, har den der indskrives som styrmand i rojournalen ansvaret og ledelsen. Styrmanden har lov til at lade en roer, der ikke er styrmand, tage roret, men styrmanden har stadig ansvaret og ledelsen selv.

2. Pligter:

Styrmanden har pligt til:
1. Før turen at indføre i rojournalen - roernes navne og medlemsnumre, bådens navn, dato og tidspunkt for starten, samt turens mål .
2. At lede transporten af materiellet, at kontrollere at alt udstyr er på plads i båden og til at lede bådens bemanding.
3. Efter turen skal styrmanden påse og er ansvarlig for, at materiellet rengøres, aftørres og bringes på plads. Endvidere skal styrmanden indføre tidspunktet for turens afslutning, samt turens længde i rojournalen.
4. Mindre skader på materiellet skal - så vidt det er muligt - udbedres straks efter turen.
Øvrige skader på materiellet skal af styrmanden rapporteres til Bådhalsvagten og indføres i skadeprotokollen. Ved større beskadigelser har styrmanden pligt til at give bestyrelsen en skriftlig rapport.
Hvis en roer nægter at efterkomme styrmandens anvisninger, har styrmanden pligt til at indberette det skete til bestyrelsen.

§ 5 Klubhuset på Strandvænget

1. Husorden:

Tobaksrygning er forbudt i bådhallen, værkstedet, træningslokalerne og i omklædnings- rummene. Drikkevarer må ikke medbringes på 1. salen i huset.
Langtursrummet må ikke benyttes, hvis det er lånt ud via bestyrelsen til andre roklubber.
Træningslokalet og robassinet må kun benyttes af aktive medlemmer. Reservation kan foretages efter aftale med bestyrelsen.
Nøglebrik til KVIK kan mod depositum udleveres til aktive medlemmer.
Biler, knallerter, cykler m.v. må ikke forefindes på bådepladsen eller i huset. Det er dog tilladt medlemmer, der er på langtur med overnatning, at lade deres cykler stå i bådhallen under turens forløb.
Det påhviler alle medlemmer at deltage i foreningens drift, herunder at påtage sig bar-vagter, rengøring og vedligeholdelse af materiellet, huset m.v.

2. Skabe og ejendele:

Medlemmer kan disponere over et skab i omklædningsrummene, imod et af bestyrelsen fastlagt gebyr, som gælder for 1 år. Skabe skal være forsynet med hængelås og navne-skilt. Det påhviler medlemmerne selv at renholde skabene. Ved udmeldelse, eksklusion, eller manglende betaling af gebyr skal skabet tømmes og låsen fjernes. Bestyrelsen har til enhver tid ret til at åbne og tømme et skab, hvis vedkommende er udmeldt, ekskluderet eller er i restance. Bestyrelsen kan endvidere ved meddelelse i medlemsbladet forlange skabene tømt.
Foreningen påtager sig intet ansvar for medlemmernes ejendele.

§ 6 reglementet

1. Gyldighed:

Nærværende reglement er vedtaget af foreningens bestyrelse den 5. februar 2004 og er gældende fra denne dato.

2. Dispensation:

Dispensation fra reglementet kan gives af bestyrelsen.

3. Overtrædelse:

Overtrædelse af reglementet behandles i overensstemmelse med foreningens lov. Ukendskab til reglementet fritager ikke for ansvar