Ny mulighed for at ro langs Nordkysten med Gilleleje ro- og kajakklub - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Ny mulighed for at ro langs Nordkysten med Gilleleje ro- og kajakklub

Udgivet d.

Ny mulighed for at ro langs Nordkysten med Gilleleje ro- og kajakklub

Vi har i Gilleleje Ro og Kajakklub indført en ny type medlemsskab, hvor det bliver muligt at have et “klub 2″ medlemsskab til halv pris.

Har du sommerhus på Nordkysten? Og kunne du tænke dig at ro i Gilleje?

Nu kan du blive medlem af Gilleleje Ro- og kajakklub til halv pris, hvis du er medlem af en anden roklub. Helårskontingent er så kun 600 kr.

§4.1 Klubben optager aktive medlemmer, der har et primært medlemskab i en anden roklubog dermed har GRK som deres 2. klub.
Dette sekundære medlemskab giver ikke stemmeret på GRK’s generalforsamlinger. Medlemmet skal årligt dokumentere medlemskab i anden roklub. Kontingenter udgør 50% af fuldt medlemskontingent og betales årligt samtidigt med almindelig kontingentopkrævning. Indmeldelse og frigivelse sker efter GRK’s gældende regler.

Klubben blev hårdt ramt af stormen Bodil, hvor vi mistede bådhal og samtlige både. Nu er klubben genopbygget med meget fine forhold og nye både. Men vi vil gerne have flere roere. Derfor kommer vi med dette tilbud, som er målrettet medlemmer af roklubber i hovedstadsområdet.

Klubben ligger helt vidunderligt yderst på Østmolen i Gilleleje Havn og rofarvandet er meget varieret. Se mere på www.ro-og-kajakklubben.dk

Henvendelse til rochef Bent Nordkvist, tlf.: 21264609 eller på email bn@socosystem.com

Tilbuddet gælder ikke i kajakafdelingen, men kun i roafdelingen.