Kaninlangtur til Nivå og Helsingør første weekend i august - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Kaninlangtur til Nivå og Helsingør første weekend i august

Start tidspunkt: 05-08-2016 kl. 17:00

Udgivet d.

Kaninlangtur til Nivå og Helsingør første weekend i august

Turen er for alle, dog har kaniner og langtursstyrmænd førsteprioritet, herefter motionister med styrebrev og sluttelig vandbærerne i form af almindelige motionister.

Programmet er planlagt til:
Fredag 5/8 kl. 17; afgang fra Kvik med forventet ankomst til Nivå ca. kl. 20 til sen aftensmad, som vi har forberedt hjemmefra.

Lørdag 6/8; morgenmad i Nivå og afgang til Helsingør, hvor vi køber og spiser frokost og evt. en Bromøllestræde-is. Når middagshvilet og indkøb er overstået, returnerer vi til Nivå. Om aftenen griller vi og leverer de sædvanlige (løgn)historier og måske en yndig lille pilsner til at gå i seng på.

Søndag 7/8; brunch, rengøring og derefter retur til Kvik med forventet hjemkomst omkring kl. 15.

Dagsetaperne er:
Kbh. – Nivå 27 km.
Nivå – Helsingør-Nivå ca. 26 km i alt.
Nivå – Kbh. 27 km.

Begge overnatninger vil være i/ved Skjolds sommerhus lige nord for Nivå Havn, hvor der er 12 sovepladser indendørs fordelt i 3 soverum – og en fin blød græsplæne til teltopslag. Skriv derfor, om du ønsker at sove inde eller i telt (inde er efter først til mølle, og campisterne må koordinere telte inden afgang (Kvik har også telte)).
Ud over de 3 soverum er der to baderum med toiletter, køkken og spise- og opholdsstue med pejs. Udenfor er der terrasser, grill og badestrand, så huske badetøjet.
OBS: Turen ligger lige som OL-rokonkurrencerne begynder, så de der har i-pad med netadgang, bedes medtage disse (KUN TIL BRUG FOR ROTRANSMISSION).

Der er landgang på åben kyst, hvor der er lidt småsten, så vadesko er en god idé – og til overnatning indendørs bedes I medbringe lagen samt sovepose.

Opgavetilmelding:
Inden turen, skal vi sætte hold til følgende opgaver, som I bedes vælge ved tilmelding:

  1. 2-3 pers. til indkøb og forhåndsfremstilling af aftensmad til fredag aften samt indkøb af drikkevarer vand, øl og vin.
  2. 2-3 pers. til indkøb af morgenmad lørdag og søndag
  3. 2-3 pers. til indkøb af mad og grillkul til lørdag aften (indkøbet kan foretages i Helsingør)

Køkkentjanserne, rengøring og andre praktiske opgaver forestiller vi os, at vi sammen finder ud af at deles om undervejs, blandt de der ikke allerede har leveret.

Prisoverslag:
2 x overnatning à 75 kr =150 kr
Madvarer: 160 kr
I alt: 310 kr., eksklusiv drikkevarer, som kan købes til latterligt lave priser.

Tilmelding senest mandag den 1/8 på hjemmesiden med angivelse af overnatningsønske, inde eller i telt – samt evt. tilmelding til indkøbsopgaverne.

Er der spørgsmål, kan I spørge på Facebook KVIK-medlemmer, så skal vi svare hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Jørgen Lannov og Jacob Krusell

Her ligger sommerhuset:

image


Det er kun muligt for medlemmer af roklubben at tilmelde sig dette arrangement.

Er du endnu ikke medlem af roklubben kan du blive det ved at tilmelde dig vores rokurser under online-indmeldelse

Medlemsnr.

Kodeord.



Glemt kodeord?