KVIK får kr. 185.000 i fondsmidler til ny 8’er - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

KVIK får kr. 185.000 i fondsmidler til ny 8’er

Udgivet d.

KVIK får kr. 185.000 i fondsmidler til ny 8’er

Teksten til dette indlæg er hentet fra Østerbro Avis’ hjemmeside og forventes i papir-udgaven af avisen 22.10.2019. Foto: Mikkel Sander.

 

Stor støtte til lokal roklub

»Sikke en jomfrutur!« udbrød Henrik Dencker på 77 år, da roklubben KVIK vandt bronze til dette års Copenhagen Harbour Race. Bronzemedaljen blev hevet hjem i en funklende ny robåd, en såkaldt 8’er, som roforeningen har drømt om i flere år, men ikke har haft råd til at købe. Den nye 8’ers forgænger er over 25 år gammel.

Købet af den nye robåd blev muligt, da KVIK fik en støtte på sammenlagt 185.000 kroner fra to fonde. Den nye robåd kostede 265.000 kroner, og med støtten fik KVIK mulighed for at erhverve sig den. Finansieringen kom fra VELUX-fonden og DGI-DIF, som faktisk har to modsatrettede målgrupper i fokus.

Fællesskab for både unge og gamle

VELUX-fonden tildelte KVIK 50.000 kroner. Pengene er øremærket til at fremme fællesskab og sund livsstil hos aktive ældre. Hos KVIK er der mange ældre roere, og hver mandag og onsdag formiddag træner roere på 60+ enten i vandet eller i romaskiner.

Roforeningen KVIK er Københavns og Nordens første roklub og har netop fejret 153-års fødselsdag. KVIK holder til på Strandvænget i Svanemøllehavnen.