Intensivt instruktionsforløb, hvor fokus er teknik og fart - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Intensivt instruktionsforløb, hvor fokus er teknik og fart

Udgivet d.

Intensivt instruktionsforløb, hvor fokus er teknik og fart

Roforeningen KVIK åbner nu op for tilmelding til vores HIIT-forløb for nye roere. HIIT står for Hurtig Instruktion og Intensiv Træning. Det er et instruktions- og træningstilbud til dig, der gerne vil lære at ro sammen med mænd og kvinder på din egen alder i et miljø, der fokuserer på hård træning, fart og klubfølelse.

Vores dedikerede instruktører sørger for, at I hurtigt får det basale rotag på plads og kommer til at ro længere ture i højt tempo med garanti for sved på panden hver træningsgang. Målet er, at I hurtigt får styr på teknikken, så I får mest ud af rotaget og kan give den ordentlig gas på Øresund. I løbet af sommeren får I naturligvis også mulighed for at prøve kræfter med kaproning, hvis I har lyst.

I KVIK tror vi på, at roning skal være sjovt og forpligtende, da roning først og fremmest er en holdsport. Du skal derfor sætte tid af til træning mandage og onsdage fra 17.15 til 19.00 for at få mest muligt ud af forløbet.

Derudover glæder vi os til at introducere jer til foreningslivet og alle de andre spændende tilbud og fester, som KVIK også tilbyder.

Se i øvrigt:
Hvad tilbyder KVIK?
Hvad koster det?
Tilmeld dig HIIT-forløbet med opstart 15. april (mulighed for tilmelding kommer snarest)