roklub københavn
 





Roforeningen KVIK
Strandvænget 53
2100 København Ø

Tlf: 39 20 45 90

info@roforeningen.dk

Ungdomsroning i KVIK

KVIKs ungdomsafdeling består af unge mellem 12 og 18 år. Vi mødes hver tirsdag kl. 17 i klubhuset på
Strandvænget og beslutter, alt efter vind og vejr, hvad aftenens aktivitet skal være, det sædvanlige er en
tur op af kysten mod Skovshoved, men der er også mulighed for at træne sine færdigheder i vores
kaproningsbåde eller, hvis vejret er dårligt, benytte vores motionsrum og romaskiner til at træne styrke
og kondition op. Efter dagens træning samles vi alle i klubbens lokaler og får en kop te, spiller billiard
og bordtennis og hygger os sammen. Alt efter vind, vejr og stemning slutter gerne af omkring klokken 19.30,
det kan dog en gang i mellem blive senere

Om sommeren bruger vi så meget tid udenfor, på vandet, som muligt og træner de unges færdigheder i
bådene, det være sig som roere og styrmænd, de lærer søfartsregler og hvordan man skal forholde sig
i nødsituationer, på lige fod med resten af klubbens medlemmer. Der bliver lagt stor vægt på at lære de
unge den rette roteknik, både for at undgå skader, men også for at give dem den bedste oplevelse af
roningen, vi vil gerne have de syntes det er sjovt at ro og måske bliver interesseret i at ro kaproning.

Om vinteren bruger vi tiden i romaskinerne og robassinet hvor vi træner kondition og styrke såvel som
teknik og forbereder dem til næste sæson, vi deltager også i de indendørs kaproninger der er rundt
omkring i landet for at give de unge en smag for konkurrencer.

Kaproningen i KVIK bliver varetaget af kaproningsafdelingen, så de ungdomsroere der får lyst til mere end
træning en gang om ugen bliver tilknyttet vores kaproningsafdeling. Der vil være træner og udstyr til deres
rådighed, på lige fod med klubbens voksne kaproere. På den måde lærer de unge kaproere nemmest hvad
det vil sige at være kaproer i KVIK.

Så er du mellem 12 og 18 år og tror at roning er en sport for dig, så kom ned i KVIK en tirsdag kl. 17 med
træningstøj og håndklæde, så vil en af ungdomslederne hjælpe dig igang. Eneste krav er at du kan
svømme 400 meter.

NYHEDER

2/9-2010
  • Fejl i medlemsdatabasen
  • 13/8-2010
  • Motionsturneringen.


  • KOMMENDE ARRANGEMENTER

    10/9-2010 kl. 12:30
  • Tour-de-Gudenå (kajak)
          Tilmeld dig her
  • 11/9-2010
  • Kanin-langtur
          Tilmeld dig her
  • 19/9-2010
  • Kajak-Kanintur til Mølleåen
          Tilmeld dig her
  • 22/9-2010 kl. 18:00
  • UPDATE - KVIKs fødselsdag, USIA-match og medlemsmøde
          Tilmeld dig her
  • 25/9-2010
  • Mølleåens Blå-Bånd (kajak)
          Tilmeld dig her