Indmeldelse - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Indmeldelse

Der er ikke flere ro- eller kajakinstruktionskurser i 2018.

Indmeldelse uden tilmelding til et kajak- eller rokursus

Du kan melde dig ind hele året, også, uden at du samtidig tilmelder dig et kajak- eller rokursus. Der er mange aktiviteter på land, som du kan deltage i, især om vinteren.

Du melder dig ind ved at købe en billet via Billetfix (link nedenfor). Billetten er dit bevis for, at du har betalt. Du erklærer ved køb af en billet, at du er i stand til at svømme 400 m i et stræk (600 m for kajak).

Du køber din ‘Indmeldelsesbillet’ her via Billetfix – samme sted kan du også se, hvad indmeldelsen kosterhttps://billetfix.dk/da/e/indmeldelse-roforeningen-kvik/

Når du har købt din ‘indmeldelsesbillet’, skal du videresende billetten til sek@roforeningen.dk. Derefter modtager du en mail med oplysninger omkring din indmeldelse, herunder adgang til hjemmesiden og dit ronummer. Hvis du er tidligere medlem af KVIK eller kommer fra en anden klub og gerne vil overføre/beholde dine rettigheder, skal du skrive i mailen til sek@roforeningen.dk, hvilke rettigheder du har.

Efter indmeldelse kan du på siden ‘Kontingent’ se, hvad dit løbende kontingent vil være.

Betaling for skab og nøglebrik

Når du skal betale for skab eller nøglebrik, foregår det også via Billetfix: https://billetfix.dk/da/e/indmeldelse-roforeningen-kvik/

Når du har købt din billet, gør du følgende alt efter, om du betaler for et skab el. en nøglebrik:

  • Skab: videresend billetten til sek@roforeningen.dk sammen med oplysninger om dit navn, ronummer samt nummeret på det skab, som du gerne vil have. Et nyt medlemmer kan selvfølgelig først vælge et skab efter at de har været i omklædningsrummet.
  • Nøglebrik: videresend billetten til noegle@roforeningen.dk sammen med dit navn og ronummer.

Udmeldelse

Hvis du ønsker at melde dig ud af KVIK, skal du melde dig ud med en måneds varsel inden udløbet af et kvartal, for at du undgår at betale for det næste kvartal. Det gør du ved at sende en mail til sek@roforeningen.dk. Er du nødsaget til at melde dig ud, mens du er under instruktionen, er det også vigtigt, at du giver din instruktør og instruktionschefen eller kajakchefen besked.