Historie - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Historie

Roforeningen KVIK blev stiftet helt tilbage i 1866 og er dermed Nordens ældste idrætsforening. Klubben lå på daværende tidspunkt ved Trangraven på Christianshavn, men er siden flyttet op til flere gange og ligger nu på en lejet grund ved Svanemøllen på Østerbro.

Nedenfor kan du læse uddrag fra KVIKs historie. Der er både lidt om vores gamle traditioner – hvornår startede de, hvorfor opstod de? Vigtige begivenheder, så som flytninger, jubilæer og lign., og så er der en oversigt over nogle af alle de mange medaljer, som kvikkerne gennem årene har roet hjem til klubben.

Nogle vigtige begivenheder i Roforeningen KVIKs historie

  • Roforeningen KVIKs stifter hed Valdemar Hoskiær (25/6 1829 – 23/6 1895) og var oberst og chef for ingeniørregimentet.

  • På grund af trange kår ved Trangraven flyttede roforeningen i 1875 ud til Strandpromenaden. Et år senere flyttede vi videre ud til Engelbrechts Badeanstalt. Her fik vi et skur med plads til tre både. KVIK blev liggende her i 15 år.

  • 1878 drog et hold kvikkere på den første langtur uden for Danmarks grænser. Turen gik til Malmö. Under opholdet blev der afholdt kapsejlads (med deltagelse af roere).

  • 1887 blev Dansk Forening for Rosport (DFfR) stiftet af W. C. Nielsen, også kaldet Admiralen og medlem af Roforeningen KVIK.

  • I april 1895 blev et nyt bådehus indviet ved Langelinie. Det blev delt mellem KVIK, DSR og Skjold. KVIK blev her indtil 1943.

  • I 1916 kunne KVIK fejre sit 50 års jubilæum med en stor fest på Den kongelige Skydebane.

  • I 1929 startede vi, som den første roklub i Danmark, en ungdomsafdeling.

  • I februar 1934 udkom det første KVIK-medlemsblad. Det var på hele otte sider.

  • I 1970 blev det besluttet, at kvinder kunne blive medlem af KVIK. Dog fik de først ordentlige bade- og omklædningsfaciliteter to år efter. Indtil da måtte de gå over og bade i DSR.


Kronprins Frederik på besøg i KVIK –
omkring 1943.

En række af vores ældste traditioner, pokaler mv.

  • 1868 deltog KVIK ved den første internationale kaproning i Skandinavien – Helsingborgregattaen. Her vandt vi det sølvbæger, som stadig bliver brugt, når vi skal døbe vores både.

  • 22. september 1895 blev der for første gang roet om kap med DSR om Bolsjeglasset. Senere blev vandrepokalen Spejlet også en af de pokaler, som KVIK og DSR kæmpede om. Den omtalte kaproning kalder vi i dag for Svanemøllematchen (link til Svanemøllematchen) eller KVIK-DSR-matchen.

  • I 1918 startede den traditionsrige USIA-match (link til USIA-matchen). USIA-matchen er en slags klubkaproning, men for sjov, da alle deltagere er klædt ud og kaproningen foregår ved, at man skodder hele turen, uden ror på båden. 
  • Kanindåben ved det daværende klubhus på Langelinie – her foreviget på film i 1940: http://www.danskkulturarv.dk/dr/roklubben-kvik-fester/

Nogle af KVIKs mange medaljer og mesterskaber

  • 1868 deltog KVIK ved den første internationale kaproning i Skandinavien – Helsingborgregattaen.

  • 1922 vandt KVIK det første officielle danske mesterskab i firer og året efter også det nordiske mesterskab.

  • Ved VM i 1947, 1988, 1989 og 1995 har KVIK vundet guldmedaljer. Derudover har vi vundet en masse sølv- og bronzemedaljer ved VM.

  • Ved OL i 1964 vandt vi guld (hør gammel radiooptagelse: http://www.danskkulturarv.dk/dr/ol-1964-roning-firer-uden-styrmand/ og i 1984 bronze.
  • Derudover er det blevet til mange nordiske, danske og forbundsmesterskaber.