Er HIT med Teknik noget for mig? - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Er HIT med Teknik noget for mig?

Udgivet d.

Er HIT med Teknik noget for mig?

Er du forholdsvis ny roer i KVIK og har du lyst til at være med til at konkurrere? Så tilmeld dig HIT med Teknik.

HIT med Teknik er et nyt initiativ i KVIK, hvor formålet er at skabe et forløb for kommende racerroere.

HIT med Teknik er for alle frigivne roere med interesse for deltagelse i konkurrencer som Sved På Panden (SPP) og/eller Langdistancekaproning (LDK).

Det kommer til at fungere på den måde, at HIT-instruktører slår ture op under træningsture på www.roforeningen.dk benævnt HIT med Teknik.

Instruktører tilstræber, at der er mindst ét HIT med Teknik-tilbud om ugen.

Der vil blive lagt vægt på, at hver enkelt roer lærer bedst mulig teknik med fokus på fart i båden.

Alle ture starter med den samme opvarmning.

Du vil som roer opleve, at de enkelte instruktører har forskellige fokusområder og måder at instruerer på. Det er med til at skabe større bredde i den måde, teknikken indlæres på. Det er et krav, at du deltager i mindst én og gerne flere SPP eller LDK.

Kalenderen nedenfor viser, hvornår der er SPP og LDK, så sæt allerede nu tid af til at deltage i konkurrencerne. Vi glæder os til at se dig.

Kalender:
7. maj, SPP i Sydhavnen
16. maj, SPP i Hellerup
19. maj, LDK i Randers
28. maj, SPP i Sydhavnen
2. juni, LDK i Vejle
7. juni, SPP i Hellerup
9. juni, Boot-camp i KVIK
16. juni, LDK i Egå
11. august, LDK i Humlebæk
13. august, SPP i Sydhavnen
25. august, LDK i Svanemøllen/DSR + fest
27. august, SPP i Hellerup
6. september, SPP i Hellerup
14. september, SPP i Sydhavnen + fest i Københavns Roklub