Coastalkaproning - Roforeningen KVIK - Københavns første roklub

Coastalkaproning

Coastalroning er relativt nyt i Danmark. Coastalbåde, som roes med to årer, er velegnet til roning på havet, søer og floder, hvor vandet er uroligt både ift. bølger og strøm. Nogle kalder derfor også coastalroning for roningens adventure- og ekstremsport.

Coastalkonkurrencerne foregår anderledes end andre rokonkurrencer. Banen er 4-6 kilometer og ofte formet som en trekant. Det gør, at deltagerne får bølger og vind ind fra forskellige retninger. Der kan være op til 16 både til start på samme tid. Det er alles kamp mod alle, hvor det gælder om at få den bedste vending, styre bedst i modsø, medsø og skiftende strømforhold for til sidst – nogle gange – at ro direkte ind på stranden. Derefter løber en af roerne det sidste stykker (50-100 meter) til målstregen.  

Der er endnu intet landshold i coastalroning. Men det betyder ikke, at konkurrencen ikke er hård. Der skal trænes seriøst, hvis man vil følge med i toppen – men alle motionsroere, der træner struktureret kan være med. 

KVIK har 3 coastalbåde, alle godkendt til kaproning:
1x Coastal single sculler (C1x)
1x Coastal dobbeltsculler (C2x)
1x Coastal dobbeltfirer med styrmand (C4x+)

Hvis du er blevet interesseret i ovenstående og godt kunne tænke dig at være en del af KVIKs coastalteam, så skriv til os – alle er velkomne: coastal@roforeningen.dk

img_9282_web

KVIK – coastal dobbeltsculler

IMG_2811

KVIK – coastalkaproning DM 2016

14705673_10154138204908931_145236297381878602_n (1)

KVIK – coastalkaproning VM 2016